Gyldendal 2013. 2 x 69 sider.
Omslag ved forfatteren. Foto: Iben Mondrup.
ISBN 978-87-02-14547-2.
1. Ind i de ir
2. Besat af de tre tyranner (04:15)
Stemme og billeder: Iben Mondrup. Stemme og lyd: Niels Lyngsø. Master: ET Mastering. Download som MP3.
3. Det fremmede
4. Slår flapperne ud (01:24)
Stemme og billeder: Iben Mondrup. Lyd: Niels Lyngsø. Master: ET Mastering.
5. Ind i det selv
Noter: Fremmede ord under samme hud
Selv når man forsøger at udtrykke sig allermest personligt, kan andre som bekendt tale i munden på én: Fremmede formuleringer sniger sig ind i den tekst man er ved at frembringe, af og til i muteret form. I det omfang man som forfatter er bevidst om de fremmedlegemer der er i et værk, kan man vælge enten at holde det for sig selv eller at lægge det åbent frem. Gør man det første, risikerer man at blive afsløret som tyv; gør man det sidste, er faren til gengæld at tekstoplysningerne kommer til at virke som en palisade rundt om værket, der dels skræmmer de læsere væk som ikke kender de tekster der henvises til og derfor føler sig uvelkomne, og dels irriterer de læsere der faktisk kender referencerne, men hellere ville have haft fornøjelsen af selv at opdage dem. Når jeg har valgt at fremlægge alt hvad jeg selv har lagt mærke til af allusioner og citater i ‘Fremmed under samme hud’, er det for det første fordi jeg gerne vil lette på hatten for dem jeg stjæler fra (kald mig bare gentlemantyv); og for det andet fordi jeg gerne vil give alle læsere samme muligheder for at kende det netværk af andre tekster denne bog skriver sig ind i. Og når jeg har valgt at gøre det her frem for i bogen, er det fordi kendskabet til de andre tekster naturligvis ikke er nødvendigt for læse bogen. Ved at placere noterne her håber jeg også at undgå den nævnte fare: Den der læser disse linjer, har jo selv klikket sig frem til dem, har endnu ikke taget øjnene til sig og er således selv ansvarlig hvis nedenstående tekstoplysningerne kommer til at spærre for læseoplevelsen.
· Titlen ‘Fremmed under samme hud’ er beslægtet med en Søren Ulrik Thomsen-titel, nemlig ‘Ukendt under den samme måne’ (1982), og det slægtskab er jeg glad for, blandt andet fordi den bog rummer det herlige urinsexdigt ‘Sol Opgang’.
· Selv om ordene ‘og hvad gør man så’ sikkert findes i tusindvis af tekster, er det Pia Juuls stemme jeg hører for mit indre øre hver gang jeg læser dem i Ind i de ir. Hun har brugt dem i digtet ‘Men jeg ville heller ikke det jeg ville’ fra ‘En død mands nys’ (1993). Når jeg netop har Juul i ørerne her skønt disse ord også er sagt af mange andre, tror jeg det er fordi jeg holder meget af den særlige kombination af nervøsitet, koketteri og grådigt begær der er i det digt.
· Den beskrivelse af djævlebesættelse der er i Besat af de tre tyranner, står i gæld til William Friedkins med rette berømte gyserfilm ‘The Exorcist’ (1973). Selv om jeg ikke er kristen og ikke mener at kødets lyst er knyttet til Satan og helvede og synd og fortabelse, er vores kultur som bekendt gennemsyret af denne kristne forestillingsverden. Som derfor uvægerlig klinger med mange steder i ‘Fremmed under samme hud’ – for eksempel også i det hyppigt brugte ord ‘kød’.
· Billedet af røvhullet som en eksploderende og dernæst imploderende stjerne i Supernova er naturligvis baseret på slangudtrykket ‘stjernen’. Men det er også påvirket af den kobling mellem astronomi og anatomi man finder hos Georges Bataille, der kalder røvhullet den ‘rådne sol’ – et udtryk jeg direkte overtager – og i det hele taget kobler det ophøjede himmellegeme og den nedgjorte kropsåbning, for eksempel også i udtrykket ‘solanus’ (‘Soleil pourri’ og ‘L’anus solaire’ er titlerne på to korte tekster skrevet i hhv. 1930 og 1927). I ‘Historien om øjet’ (opr. 1928, dansk udgave 1999) er der tilsvarende en række forskydninger mellem øje, æg og testikel. Bataille havde blik for den slags forskydninger, han var optaget af kroppens forskellige ind- og udgange og af de sansninger og sekreter der passerer igennem dem. Og jeg tror det er ham der har fået mig til at opfatte kussen som ‘en tom og grårosa øjenhule’ i Slangemund, og til at se pikhovedets lille åbning som et blindt øje og en brølende, spyttende mund i Arme pik, ja, til i det hele taget at forstå at Øjne er kusser, at kusser er munde, at fingre er pikke osv.
· I Arme pik er ordene ‘en hård varm bølge brænder i mig’ hentet fra Bjørn Rasmussens ‘Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet’ (2011), en bog jeg læste undervejs i arbejdet med ‘Fremmed under samme hud’, og hvis beskrivelser af et på én gang voldsomt og ømt seksuelt forhold gjorde stort indtryk på mig.
· Formuleringen ‘det er din ret’ i Det den kan spiller på Jørgen Leths herostratisk berømte historie om kokkens datter fra ‘Det uperfekte menneske’ (2005). Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at glæde mig over den tvetydighed der ligger i ordet ‘ret’, som jo både kan forstås moralsk og kulinarisk.
· I Udad er det indad er ‘et glashav så klart som krystal’ et ordret citat fra Johannes’ Åbenbaring (kap IV, vers 6). Sammesteds er ‘solen der sortned mens stjernerne styrted fra himlen’ en parafrase over nogle vers fra ‘Vølvens spådom’, der beskriver Ragnarok.
· Udtrykket ‘en vidunderlig skam’ i Det fremmede har jeg fra Rikke Grosell, der brugte det den 3. september 2012 i ‘Iben og mødregruppen’ (der siden har skiftet navn til ‘Ibens’) på Radio24syv; dagens tema var sadomasochisme.
· I Øjne er kusser må jeg have haft en fantastisk Morten Søndergaard-titel i baghovedet da jeg kom på udtrykket ‘holder havet tilbage med hånden’, nemlig ‘At holde havet tilbage med en kost’ (2004).
· Slår flapperne ud kunne næppe være skrevet uden Per Højholts forrygende metadigte fra tresserne og halvfjerdserne – digte som beskriver en proces de samtidig selv udfolder, for eksempel ‘var resten’ fra ‘Groteskens område’ (1978), som begynder sådan her: ’til resten voksede ud og bulede og sprang op og foldede sig til alle sider og grenede sig opad og udad uden at standse voksede den og faldt ud og hen og kæntrede og groede henad og ned og gik voksende i stå: for mange grene, for mange veje for et mylder, så den faldt hen og ned og lukkede sig myldrende bag en rest, som begyndte at vokse, uden varsel’ og således videre 2-3 sider endnu. Højholt har fortalt (citeret efter hukommelsen) at han engang fik en henvendelse fra en læser der havde læst det netop citerede digt. ‘Det tager på mig alle vegne,’ sagde hun ifølge Højholt. Et digt kan nemlig sagtens være sexet uden at handle om sex (og omvendt bliver det selvsagt ikke automatisk frækt bare fordi der står pik og kusse i det). Faktisk er der for mig at se et erotisk moment i næsten ethvert vellykket digt: Det lokker og ægger, både musikalsk og betydningsmæssigt, det har noget forjættende et-eller-andet man aldrig helt kan få greb om eller pinpointe. Det er jo derfor man læser det igen og igen. Denne pointe har jeg uddybet i essayet Det forjættende, det foruroligende.
· Ordene ‘mørket er rasende’ i Rorschachchok læner sig op af ‘nøglen er rasende’ fra Iben Mondrups ‘En to tre – Justine’ (2012). Og det ‘vandfald af ansigter’ der optræder sammesteds, er et ekko af Inger Christensens linjer ‘Er dette vandfald/ af billeder/ virkelig et hus fra ‘Brev i april’ (1979). Samme linjer har et fjernere ekko tidligere i Rorschachchok, hvor der optræder et ‘stenskred af mænd’.
· Beskrivelsen af kussen som et ‘delta’ i Alt er tentakler trækker veksler på en velkendt Anaïs Nin-titel: ‘Venusdeltaet’ (‘Delta of Venus’, udgivet posthumt i 1978, seneste danske version 2012).
· I 2011 udgav jeg, under aliaset Stemmejernet, rap-albummet ‘sigdetvidere’, der blandt andet indeholder nummeret ‘rødmandblåmand’. Her finder man ordene ‘dette øjeblik … svulmer som en pik’, og den formulering folder jeg yderligere ud i Ind i det selv. Der er også et par andre ekkoer af dette album rundtomkring i den bog jeg her skriver noter til. Som jeg selv ser det, har det pågående kropslige udtryk og de meget direkte beskrivelser af sex i ‘rødmandblåmand’ (og andre steder på ‘sigdetvidere’) været en af forudsætningerne for ‘Fremmed under samme hud’.