Language is a virus from outer space, skrev William Burroughs, nu muterer hans ord: Virus er et sprog fra det ydre rum. Et sprog vi ikke forstår. Vi ved ikke hvad det er, det unddrager sig vores kategorier. ”Der kan ikke gives noget entydigt svar på, om virus er levende organismer eller avancerede makromolekyler,” står der i encyklopædien. På én gang en afart af liv og død materie. Det lyder som et af de udøde væsener fra den gotiske litteratur – mumier, vampyrer, dæmoner – der ubesværet krydser frem og tilbage over grænsen til Dødsriget: Kun ved at trænge ind i en levende celle kan virus replikere sit RNA eller sit DNA. Uden for værtscellen er virus livløs, uden eget stofskifte og uden mulighed for at formere sig: Abstrakt information, ren potentialitet, en mulighed uden retning og mål. En nano-robot fra det ydre rum. Vi forstår det ikke, vi forstår ikke hvad det vil, vi ved ikke engang om det vil eller bare gør. Molekyler gør, de vil ikke noget, de følger naturlovene som små maskiner. Organismer vil, det bilder vi mennesker os i det mindste ind, vi forstår efterhånden at også andre dyr vil, selv planter, svampe og bakterier vil i en vis forstand. Men virus er hinsides gør eller vil. Vi kan ikke forstå det.
Eller: Jeg kan ikke forstå det. Så jeg kigger i encyklopædien og tjekker på nettet, famler, forsøger at begribe hvad dette fænomen dog er. I sig selv. Måske fordi følgevirkningerne af det der sker nu, virker mere uoverskuelige end noget andet jeg har oplevet i det halve århundred jeg har levet. Kan man ikke overskue konsekvenserne, og kan man ikke forstå fænomenet, kan man til en begyndelse forsøge at begribe selve ordet, men også det er svært at fastholde: Vi ved ikke hvilket køn ordet har på dansk, virus fordobler sig til virussen, virusset; vi ved ikke hvilken flertalsform det har, det fordobler sig til vira, virusser, og de fordobler sig igen i bestemt form til viraene eller viraerne og virussene eller virusserne. Bøjningsformerne muterer – som om ordet var lige så eksponentielt som det fænomen det benævner. Jeg forsøger at tage fat om ordets rod: Virus, virulent, viralt, vi kender det i forskellige former, viskøs er en del af samme familie, tyktflydende. Og den betydning er tættere på ordets rod end ”gift”, som er hvad glosen betyder på oldgræsk og latin, for går man tilbage til den indoeuropæiske rod, er den *ueis-, perhaps originally meaning ”to melt away, to flow”, som der står i en etymologisk ordbog på nettet. Virus flyder, virus smelter andre ting væk, virus nedbryder skibet mens det sejler. Og det skal ingen steder hen.
# # #